Hans Svane

  General Notes:

Born in the village of Svanings five kilometers north of Faborg on theisland of Funen, Denmark. As a poor Funen village boy Hans was helpedin his studies by a relative
Jens Andersen, a counselor for the Bishop of Odense (Funen). Hestudied at Our Lady's School in Copenhagen and at the CopenhagenUniversity before going abroad. In 1529
he was admitted into the University of Wittenberg, Germany where in1533, at 30 years old, he received the M. of A. degree and possiblystayed for six more years.Returning to Copenhagen he was appointed professor in Rhetorie butalready 1541 he was appointed teacher (or chastiser) for the youngprince Frederick, a job he had until 1552. In 1547 he was appointedDean of the Dome of Ribe, an office he to
ok over in 1552. He settledin Ribe, marrying into the wealthy citizen family Stage. In Wittenberghe showed an interest in history. During 1542 the outstandingWittenberg teacher Philip Melauchtonsuggested to the Danish King Christian III to order Svanings toexplain the introduction of the Reformation to the Danish countries.In 1548 Svanings was suggested to translate the Islandic poet Snorres"HEIMSKRINGLA" from Icelandic to Danish.
From a special license in1555 we know that he gathered a great amount of historic informationfrom monasteries and chapters. He was also used as the governmentsrepresentative in the historic discussion overthe Swedish national history writing. And at the same time he workedon his own huge historic work never reaching aconclusion. Thegovernment impatiently ordered him to mail it to Copenhagen to bejudged by professors. So it happened between 1
581-1583 obviously witha negative judgement. It was never printed in full extension only thepart of King Hans history.Great parts of the manuscript burned during the fire of Copenhagen in1728. Of the few remaining parts, one can see Svanings seldom useddocuments as a base. His materials were weak and he aimed towardspropagandist effects. However, he was th
e first person writing theDanish history in Latin. The known fragments place him as astate-historian. Though his work may have influenced younger historywriters environments in Ribe. In his marriage there were six children.

<b>Svaning, Hans</b> 1503-84, kongl. Historieskriver, var født i
Landsbyen Svaninge i Fyn. Hans Forældre vare Bønderfolk; men
han havde en Slægtning i den gejstlige Stand, M. Jens Andersen,
Kansler hos Biskoppen i Odense, der hjalp ham til at studere.
Der fortælles, at han i sin Barndom var halt og skjævbenet, men
at han ved et pludseligt Fald fik sin Førlighed. Han gik i KjøbenhavnsSkole, medens Christiern Thorkelsen Morsing (XI, 472)
var Rektor her (o. 1519), og han havde siden meget at fortælle
fra den Tid, da Sigbrit dominerede i Kjøbenhavn og lod de
fornemme Herrer staa uden for sin Gadedør i Regn og Slud, medens
hun formente de fattige Skolepeblinger at gaa om og tigge deres
Føde, som de vare vante til. Efter at have studeret nogle Aar
ved Kjøbenhavns Universitet kom S. 1529 til Wittenberg, hvor han
forblev længe og 1533 tog Magistergraden. Han maa allerede her
have givet sig af med historiske Studier, da Melanchthon et Par
Aar efter, at han var kommen hjem, foreslog Christian III at lade
ham beskrive den danske Reformationshistorie. For øvrigt omtales
det, at han med megen Venlighed tog sig af yngre danske
studerende, der opholdt sig i Wittenberg. Midlerne til sit eget lange
Ophold der har han maaske faaet derved, at Indtægten af et
Præstekald i Fyn var ham tillagt, mod at han sørgede for, at det
blev tilbørlig betjent af en Kapellan. I alt Fald havde han 1532
faaet kongeligt Løfte paa noget saadant. 1539 blev han kaldet til
Professor i Rhetorik ved Kjøbenhavns Universitet, men indtog dog
kun i 2 Aar denne Stilling, da han 1541 blev Lærer for den 7aarige
Tronfølger, Prins Frederik (II). 1548 fulgte han denne paa
hans Hyldingsrejse til Norge, ved hvilken Lejlighed han ved sin
Opfordring bevægede Laurents Hansen (VII, 29) til at oversætte en
Del af de norske Kongesagaer paa Dansk. Som Løn for sin Lærergjerning
aflagdes S. med Kapitelspræbender i Roskilde, Lund og
Ribe. Paa sidstnævnte Sted fik han 1547 Dekanatet med Løfte
om det første ledige Kannikedømme.

Da Prinsen var 18 Aar gammel, var hans Læretid forbi, og
S. trak sig nu tilbage til sit Prælatur i Ribe, hvilken By blev hans
fremtidige Hjem, skjønt han 1553 udnævntes til Historicus>. Men den Gang vare de historiske Kilder ingenlunde
saaledes samlede i Kjøbenhavn, som de siden bleve. Den Opgave
der blev stillet S., var at fortsætte Saxos Historie indtil hans egen
Tid. For at faa Stof til et saadant Værk berejste S. forskjellige
Dele af Landet for navnlig i Klostrenes Bogsamlinger og Arkiver
at udsøge, hvad der kunde tjene til hans Formaal. Snart bleve
imidlertid hans Tid og Flid tagne i Brug til andre litterære
Opgaver, nærmest af politisk Art, i det Regeringen benyttede ham til
at besvare et nærgaaende Angreb paa Danmark, som den afdøde
svenske Ærkebiskop Johannes Magnus var fremkommen med i sit
(efter hans Død udgivne) Værk .
Det var navnlig Kansler Johan Friis, der holdt paa, at den svenske
Forfatter burde gjendrives. 1559, da S. var færdig med sit Modskrift,
fik Universitetets Professorer Befaling til at gjennemse det,
om de mulig kunde forbedre noget deri. De foresloge da ogsaa
nogle Forandringer, vistnok især for at mildne den skarpe Polemik;
men da disse Ændringer vare forelagte Kongen og Kansleren, fik
Professorerne dem tilbage med den Bemærkning, at hvad de havde
udslettet af S.s Bog, skulde blive staaende og intet lades ude,
. S.s Arbejde, der dels indeholdt en
Gjendrivelse af Johs. Magnus, dels en Fremstilling af Kong Hans'
Historie, blev da trykt. Men efter at det var færdigt fra Pressen,
maa man være kommen paa de Tanker, at det ikke var saa heldigt,
at det udkom under den kongl. Historieskrivers Navn, da
det derved vilde faa et næsten officielt Præg. Man greb da til
den Udvej at udslette S.s Navn paa Titelbladet og i Steden derfor
sætte den afdøde Professor Petrus Parvus Rosæfontanus' (XII, 556)
samt derhos omtrykke nogle Blade for at give det Udseende
af, at det var et ældre Skrift, der væsentlig skrev sig fra den Tid,
da P. Parvus skulde have færdedes i Udlandet i Christian II's
Følge. I denne Skikkelse udkom da Bogen under Titel: calumniarum cujusdam Joannis Magni Gothi . . . Huic accessit
chronicon s. historia Joannis regis Daniæ in declarationem ejusdem
refutationis> (1560, faktisk 1561).

Vi kunne ikke her dvæle ved dette Skrifts senere Skæbne.
Snart efter dets Fremkomst fulgte det blodige Sammenstød mellem
de nordiske Riger i en mere end 7aarig Krig. Under denne blev
der atter lagt Beslag paa S.s publicistiske Evner, og han maatte
paa Regeringens Forlangende forfatte flere Afhandlinger til
Gjendrivelse af svenske Fejdeskrifter, ligesom han senere under
Lensstridighederne med Kongens Farbrødre, de slesvigske Hertuger,
maatte laane Regeringen sin øvede Pen. Men med Undtagelse af
ovennævnte vides ingen af S.s Skrifter at være
udgivne i hans Levetid. Hans Beretning, som er nyligen udgangen de svenske til Vilje om alt
det, som er sket og forhandlet mellem de danske og de svenske>
(1565, trykt hos Rørdam, Hist. Kildeskrifter II) indeholder dog en
god Udredning af Aarsagerne til Krigen i Norden.

Det er vel sandsynligt, at disse publicistiske Hverv have sinket
S. i hans Arbejde paa Danmarks Historie. I ethvert Tilfælde gik
det langsomt fra Haanden, skjønt S. ikke savnede kraftige
Opfordringer til at fuldende dette nationale Foretagende. Følgen var,
at den Mening efterhaanden dannede sig, at han dog ikke var sin
Opgave ret voxen. Det lader dog til, at han i alt væsentligt var
naaet til Frederik I's Tid; men saa fik Anders Sørensen Vedel,
der for øvrigt var S.s Svigersøn, 1578 Ventebrev paa det Prælatur
i Ribe, som var Historieskriverens Løn, og i Febr. 1579 fik S.
Befaling til med det første at begive sig til Kongen med, hvad han
havde forfattet og sammendraget til Danmarks Historie, hvad enten
det var aldeles fuldendt eller ikke, og tage med sig, hvad gamle
Dokumenter han havde samlet, og overantvorde det alt sammen til
Kansler Niels Kaas, større Frugt og Fuldkommenhed kunde forfærdiges og udgaa>.
Værket blev nu overgivet til Universitetets Bedømmelse; men det
kom ikke videre. S. var jo ogsaa en gammel Mand og savnede
vistnok den Energi og Aandslivlighed, som hørte til for at lægge
sidste Haand paa Værket og drive paa, at det kunde komme for Lyset.

I mange Aar hørte nu S.s Arbejde til de Haandskrifter, der
gjemtes i Universitetsbibliotheket og gik fra den ene Historieskriver
til den anden. Huitfeldt har benyttet det efter en større Maalestok,
og Meursius ikke mindre. 1658, da Krigen rasede mellem
Danmark og Sverige, fandt en eller anden, der vilde Danmark ilde,
det formaalstjenligt (i Frankfurt) at udgive den Del af S. s Værk,
der omhandlede Christian II's Historie. Denne Konge var nemlig
afmalet af S. med de sorteste Farver, og det var Vand paa
Svenskernes Mølle, en Slags Forsvar for deres Overfald paa Danmark.
For øvrigt indeholder samme Historie maleriske Træk af S.s egne
Oplevelser eller Erindringer fra hans Ungdom, og saa upaalidelig
hans Christian II's Historie end er i mange Ting, maa den dog
altid raadspørges, naar man sysler med hin Tid. I det hele var
Stræng Paalidelighed just ikke S.s Sag; han synes mere at have
lagt Vind paa en livlig og anskuelig Fortælling, og naar han ikke
havde tilstrækkelige historiske Kilder, havde han Fantasi nok til
at udfylde det manglende ved Gætninger og dristige Kombinationer.
Dog har han den Fortjeneste, at han med Flid har eftersøgt
Kilder til vor Middelalders Historie, og man vil ogsaa kunne
finde paalidelige Efterretninger hos ham, som vilde have været
tabte, hvis han ikke havde optegnet dem. Vi maa derfor beklage,
at det meste af hans haandskrevne Efterladenskaber gik til Grunde
ved Universitetsbibliothekets Brand 1728.

S. døde i Ribe 20. Sept. 1584, 81 Aar gammel. I en fremrykket
Alder havde han 30. Sept. 1554 ægtet den 15aarige Marine,
Datter af Borgmester Søren Jacobsen Stage i Ribe. Hun blev
Moder til 15 Børn og døde 4. Juli 1615. Den svenske Historiker
Johs. Messenius, der i en senere Tid tog sig for at imødegaa S.s
ovennævnte Gjendrivelse af Johs. Magnus, siger om ham, at han
egnede sig bedre til at avle Børn end til at skrive Bøger (qvam libris procreandis aptior fuit>). Vi holde os dog hellere til
Vedel, af hvem S. (1567) omtales som en saare værdig og kundskabsrig
Mand, excellens, maxime omnis antiqvitatis et historiarum peritissimus>.

Rørdam, Historieskrivn. i Danmark efter Reform. S. 68 ff.
Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537-1621 I, 566 ff.

<i>H. F. Rørdam.<i/>

NAMR Svanninge
NOTP Sources:

Abbrev: Kinch (1884).
Title: Ribe Bys Historie og Baskrivelse.
Author: Kinch, J.
Publication: Odder, Denmark: K. Bonnelycke, 1884.
Page: pp. 154-56
Abbrev: Kinch (1884).
Title: Ribe Bys Historie og Baskrivelse.
Author: Kinch, J.
Publication: Odder, Denmark: K. Bonnelycke, 1884.
Page: pp. 190-195
Abbrev: Munthe (1883-88).
Title: Efterretninger om familien Munthe i aeldre og i nyere tid.
Author: Munthe, H.
Publication: Kristiania, Norway: Chr. Schibsteds Bogtrykkeri, 1883-88.
Page: p. 69
Abbrev: Hauch-Fausboll (1915)
Title: Patriske Slaegter, Vol III.
Author: Hauch-Fausboll, Th. & Hiort-Lorenzen, H. R.
Publication: Copenhagen: Dansk Genealogisk Instituts Forlag, 1915.
Page: pp. 246-257
Abbrev: Moller (1910)
Title: Stamtavle over Slaegterne Stampe og Thestrup.
Author: Moller, H. A.
Publication: Bronderslev, Denmark: Vendsyssel Folkeblads Bogtrykkeri, 1910.
Page: Tavle IV.
Abbrev: DBL (1979-84) 14: 216.
Title: Svane (Swane). In Dansk Biografisk Leksicon, Vol 14, pgs. 216-231.
Author: Worsoe, H. H.
Publication: Copenhagen: Gyldendal, 1983.
Abbrev: Ehrencron-Muller (1924)
Title: Forfatterlexikon omfattende Danmark, Vols. 1-12.
Author: Ehrencron-Muller, H.
Publication: Copenhagen: H. Aschenhoug, 1924-1935.
Page: 8: 115-117
Abbrev: NST 02: 200
Title: Var Kjobmand i Bergen Jan Svane en sonnenon av Biskop Hans Svane? InNorsk Slekthistorisk Tidsskrift, Vol 2, pgs. 200-205.
Author: Bull, Th.
Publication: Oslo, 1930.
Abbrev: DBL (1933-44) 23: 153
Title: Svane, Swane. In Dansk Biografisk Leksicon, Vol 23, pp. 153-178.
Author: Fabritius, A.
Publication: 1942.
Abbrev: Gether (1987)
Title: Middelander-familien i Flensborg og Nordfrisland.
Author: Gether, K.
Publication: Lyngby, Denmark: Dansk Historisk Haandbogsforlag, 1987.
Page: p. 526.
Abbrev: DBL (1887-1905)
Title: Dansk Biografisk Leksikon
Author: Bricka, C. F. (Ed).
Publication: Copenhagen: Gyldendal, 1887-1905.
Page: 16:607-610

Hans blev gift med Marine Sørensdatter Stage, datter af Søren Jacobsen Stage og Anna Sørensdatter Klyne. (Marine Sørensdatter Stage blev født omkring 1539 og døde den 4 Jul. 1615 i Ribe Danmark.)