Jacob Stage

  General Notes:

Jacob var svensk adelsmann. I en dansk-svensk strid hadde han tatt parti for Danmark, hvoretter han ble landsforvist og slo seg ned i Thy i Danmark.

Kilde

1) A. Halling: Meine Vorfahren und ihre Verwandtschaften, Glyckstadt, 1905.

Hartvig Munthe: Efterretninger om Familien Munthe i ældre og i nyere tid, Christiania, 1883 - 88.

Jacob Stage

Fra - Fra bogen SLÆGTER - Enevold Terkelsens slægt,

Af Frede Terkelsen Side 10 - 22.KAPITEL I.
Slægtens ældste led Jacob Stage, Hans Svaning og Anne Svane Riber - Horsens.

De ældste kapitler af slægtens historie er spændende som nogen roman. I visse tilfælde kan det være vanskeligt at afgøre, hvad der er sagn, og hvad der er historie.

Men sagn siger ofte sandhed. Derfor skal også sagnene tages med, men på en sådan måde, at det tydeligt ses af fremstillingen, hvad der er sagn, og hvad der er historie.
Skulde man vælge en enkelt af de Ca. 10.000 stamfædre, vi har på reformations tiden, og give ham navnet "slægtens stamfader", måtte det blive Jacob Stage, til hvem alle de fire slægtslinier, der skal behandles i denne bog, kan føres tilbage
. Hald-linien dog først gennem de yngste slægtled.
Hvem var da denne Jacob Stage. Ja, det eneste sikre, vi ved om ham, er, at han i året 1542 var bosat i Thy. Ifølge et dokument, der er gengivet i "Tegnelser over alle Lande", førte han i dette år proces imod en herremand på Mors, der hed Ni
els Winter og var ejer af herregården Nandrup i Flade sogn.
Det drejede sig om "det gotz, som han tog epht/er her Anders" - det må være sognepræsten i Flade, hr. Anders Olufsen, og hvorom der var fældet dom ved landstinget i Viborg. Nu appellerer Jacob Stage sagen til konge og rigsråd; men hvorfor h
an blandede sig i denne sag, og hvordan den endte, ved vi desværre intet om. Muligvis er den ordnet ved forlig uden papirer.

Men alt dette siger os ikke noget om, hvem Jacob Stage var. Efter al sandsynlighed har han dog været af adelig byrd, og meget tyder på, at han enten stammede fra Sverige eller fra Sønderjylland.
I biskop J. C. Blochs håndskrevne Samlinger til den fynske Gejstligheds historie, der nu findes på Universitetsbiblioteket, er der indlagt et blad, hvorpå det uden kildeangivelse fortælles, at Jacob Stage tilhørte en svensk adelsslægt, men
blev fordrevet fra sit fædreland, fordi han under unionskrigene havde holdt med den danske konge - kong Hans eller Christian II. Samme sted nævnes det også, at hans hustru hed Maria Borre.
Men Ribe bys historiker, overlærer J. Kinck, siger om bladet i Blochs samlinger: "Dette blad indeholder dog flere angivelser, som ikke synes pålidelige". Og jeg har også andre grunde til at tro, at beretningen om den fordrevne svenske adels
mand hører til de upålidelige sagn.
For det første synes der slet ikke at have eksisteret nogen svensk adelsslægt med navnet Stage eller Stake, som svenskerne siger, på unionskrigenes tid, altså før reformationen. Ifølge "Svenska adelns ättetavlor" er de første slægter af det
te navn - for der fandtes flere - ikke adlede før efter reformationen. (se not nedan)
For det andet findes der her i landet allerede før reformationen en holstensk adelsslægt med navnet Stacke, Stake eller Stage - i gamle dage tog man det ikke så nøje med stavemåden -, og det er rimeligt at antage, at Jacob Stage har tilhørt
denne slægt. Flere ting tyder da også på, at det forholder sig sådan.
Den holstenske adelsslægt Stake omtales så tidligt som i 1240, og i 1310 får domkapitlet i Ribe tilskødet en "Stack Mølle", der kan have fået sit navn efter en mand af denne slægt. I 1400-tallet har slægten i hvert fald haft tilknytning til
Sønderjyllands daværende hovedstad Ribe.
Et af de besynderligste danske dokumenter fra den senere middelalder er en formaningsskrivelse, som kannikkerne ved domkirken i forbindelse med flere af stiftets præster 1474 indsender til deres biskop, Peder Nielsen, i Ribe, hvem de i stær
ke ord anklager for "løsagtighed og pengegridskhed". Blandt underskriverne er en kannik ved navn Jacob Stage, der ganske vist kalder sig Jep eller Jeip, der ligesom Jap er en forkortelse af Jacob.
Syv år senere træffer vi den samme Jeip Stage som forstander for Helligåndsgården i Ribe. Da skriver han et testamente for præsten i Ballum, der skænker alt sit gods, "rørligt og urørligt", til Helligånds gården, der var hospital og alderdo
mshjem, mod at 8 præster sommer og vinter skal holde sjælemesse for hans og hans forældres sjæle "til evig tid".

Muligvis har præsten i Ballum endt sine dage på hospitalet, men hvad sjælemessen angik, blev han grundigt snydt, for da reformationen blev indført i Sønderjylland (1526), var den "evige tid" forbi!
Kannikkerne var som regel adelsmænd, så en tid har jeg været tilbøjelig til at tro, at Jep Stage i Ribe og Jacob Stage i Thy var en og samme person. Forstanderen for Helligåndshuset kunde f. eks. have trukket sig tilbage for at ægte Maria B
orre.

Men når man betænker, at han var kannik allerede 1474 og altså må være født omkr. 1450, kan det næppe være den samme mand, der i 1542 fører retssag i Thy.
Derimod har de to mænd af samme navn efter al sandsynlighed henhørt til den samme slægt, og det kan være Stage-slægtens gamle forbindelse med Ribe, der medfører, at en søn af Jacob Stage i Thy flytter til byen, gifter sig ind i en kendt bor
gerfamilie og i løbet af kort tid arbejder sig frem til en ledende stilling.
Også i det nordøstlige hjørne af Sønderjylland træffer vi lige efter reformationen en adelsmand, der sandsynligvis har hørt til den samme stegt, nemlig Johan Stake til Vorgård i Hejls sogn. 1529 og flere gange senere nævnes han som en af Fr
ederik den I's hofmænd. 1543 betaler han "plov- og frøkenskat" af Vorgård, og han lever endnu i 1553.

Johan Stake lever altså samtidig med Jacob Stage, og trods den lille forskel i stavemåde kan disse to mænd godt have været slægtninge.
Men hvordan nu end alt dette forholder sig, så meget er sikkert, at en søn af Jacob Stage, Søren Jacobsen Stage, undertiden også kaldt "Søren Jacobsen Ty", der er født 1509, kommer til Ribe og gifter sig 1537 med Anne Sørensdatter Klyn elle
r Klyne, datter af Ribeborgeren Søren Klyn.

da utdöda.not: Detta stämmer inte helt, Gustaf Elgenstierna betecknar i sina ättartavlor den ursprungliga Stakeätten som en "gammal frälsesläkt" för vilken årtal för adlande ej är känt. De svenska frälsesläkterna motsvarar snarast det danska uradelsbegreppet. Adelsstadgor kom inte förrän efter reformationen. Stakesläktens äldsta med säkerhet kände medlem är häradshövdingen i Dalsland Amund Stake (död före 1515, Roskildehistoria nämner dock hans far d e 1416), Amund Stake gifte sig på 1470-talet med Birgitta Håkansdotter, som erhållit Hönsäter med flera gods på Kinnekulle (Västergötland) av sin barnlöse styvfar Eggert Grupendal. Vapen: Grön blomstängel med sju grå/silver klockor (3 till vänster och 4 till höger) i blått f
ält.//Liljekonvaljestängel av silver i blått fält

http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/svenske/Stake/Stake.htm

Slægtens ældste led Jacob Stage, Hans Svaning og Anne Svane Riber - Horsens. <../../noter/JacobStage.htm> <../../noter/JacobStage.htm>De ældste kapitler af slægtens historie er spændende som nogen roman. I visse tilfælde kan det være vanskeligt at afgøre, hvad der er sagn, og hvad der er historie. Men sagn siger ofte sandhed. Derfor skal også sagnene tages med, men på en sådan måde, at det tydeligt ses af fremstillingen, hvad der er sagn, og hvad der er historie. Skulde man vælge en enkelt af de Ca. 10.000 stamfædre, vi har på reformations tiden, og give ham navnet "slægtens stamfader", måtte det blive Jacob Stage, til hvem alle de fire slægtslinier, der skal behandles i denne bog, kan føres tilbage. Hald-linien dog først gennem de yngste slægtled. Hvem var da denne Jacob Stage. Ja, det eneste sikre, vi ved om ham, er, at han i året 1542 var bosat i Thy. Ifølge et dokument, der er gengivet i "Tegnelser over alle Lande", førte han i dette år proces imod en herremand på Mors, der hed Niels Winter og var ejer af herregården Nandrup i Flade sogn. Det drejede sig om "det gotz, som han tog epht/er her Anders" - det må være sognepræsten i Flade, hr. Anders Olufsen, og hvorom der var fældet dom ved landstinget i Viborg. Nu appellerer Jacob Stage sagen til konge og rigsråd; men hvorfor han blandede sig i denne sag, og hvordan den endte, ved vi desværre intet om. Muligvis er den ordnet ved forlig uden papirer. Men alt dette siger os ikke noget om, hvem Jacob Stage var. Efter al sandsynlighed har han dog været af adelig byrd, og meget tyder på, at han enten stammede fra Sverige eller fra Sønderjylland. I biskop J. C. Blochs håndskrevne Samlinger til den fynske Gejstligheds historie, der nu findes på Universitetsbiblioteket, er der indlagt et blad, hvorpå det uden kildeangivelse fortælles, at Jacob Stage tilhørte en svensk adelsslægt, men blev fordrevet fra sit fædreland, fordi han under unionskrigene havde holdt med den danske konge - kong Hans eller Christian II. Samme sted nævnes det også, at hans hustru hed Maria Borre. Men Ribe bys historiker, overlærer J. Kinck, siger om bladet i Blochs samlinger: "Dette blad indeholder dog flere angivelser, som ikke synes pålidelige". Og jeg har også andre grunde til at tro, at beretningen om den fordrevne svenske adelsmand hører til de upålidelige sagn. For det første synes der slet ikke at have eksisteret nogen svensk adelsslægt med navnet Stage eller Stake, som svenskerne siger, på unionskrigenes tid, altså før reformationen. Ifølge "Svenska adelns ättetavlor" er de første slægter af dette navn - for der fandtes flere - ikke adlede før efter reformationen. For det andet findes der her i landet allerede før reformationen en holstensk adelsslægt med navnet Stacke, Stake eller Stage - i gamle dage tog man det ikke så nøje med stavemåden -, og det er rimeligt at antage, at Jacob Stage har tilhørt denne slægt. Flere ting tyder da også på, at det forholder sig sådan. Den holstenske adelsslægt Stake omtales så tidligt som i 1240, og i 1310 får domkapitlet i Ribe tilskødet en "Stack Mølle", der kan have fået sit navn efter en mand af denneslægt. I 1400-tallet har slægten i hvert fald haft tilknytning til Sønderjyllands daværende hovedstad Ribe. Et af de besynderligste danske dokumenter fra den senere middelalder er en formaningsskrivelse, som kannikkerne ved domkirken i forbindelse med flere af stiftets præster 1474 indsender til deres biskop, Peder Nielsen, i Ribe, hvem de i stærke ord anklager for "løsagtighed og pengegridskhed". Blandt underskriverne er en kannik ved navn Jacob Stage, der ganske vist kalder sig Jep eller Jeip, der ligesom Jap er en forkortelse af Jacob. Syv år senere træffer vi den samme Jeip Stage som forstander for Helligåndsgården i Ribe. Da skriver han et testamente for præsten i Ballum, der skænker alt sit gods, "rørligt og urørligt", til Helligånds gården, der var hospital og alderdomshjem, mod at 8 præster sommer og vinter skal holde sjælemesse for hans og hans forældres sjæle "til evig tid". Muligvis har præsten i Ballum endt sine dage på hospitalet, men hvad sjælemessen angik, blev han grundigt snydt, for da reformationen blev indført i Sønderjylland (1526), var den "evige tid" forbi! Kannikkerne var som regel adelsmænd, så en tid har jeg været tilbøjelig til at tro, at Jep Stage i Ribeog Jacob Stage i Thy var en og samme person. Forstanderen for Helligåndshuset kunde f. eks. have trukket sig tilbage for at ægte Maria Borre. Men når man betænker, at han var kannik allerede 1474 og altså må være født omkr. 1450, kan det næppe være den samme mand, der i 1542 fører retssag i Thy. Derimod har de to mænd af samme navn efter al sandsynlighed henhørt til den samme slægt, og det kan være Stage-slægtens gamle forbindelse med Ribe, der medfører, at en søn af Jacob Stage i Thy flytter til byen, gifter sig ind i en kendt borgerfamilie og i løbet af kort tid arbejder sig frem til en ledende stilling. Også i det nordøstlige hjørne af Sønderjylland træffer vi lige efter reformationen en adelsmand, der sandsynligvis har hørt til den samme stegt, nemlig Johan Stake til Vorgård i Hejls sogn. 1529 og flere gange senere nævnes han som en af Frederik den I's hofmænd. 1543 betaler han "plov- og frøkenskat" af Vorgård, og han lever endnu i 1553. Johan Stake lever altså samtidig med Jacob Stage, og trods den lille forskel i stavemåde kan disse to mænd godt have været slægtninge. Men hvordan nu end alt dette forholder sig, så meget er sikkert, at en søn af Jacob Stage, Søren Jacobsen Sta
ge, undertiden også kaldt "Søren Jacobsen Ty", der er født 1509, kommer til Ribe og gifter sig 1537 med Anne Sørensdatter Klyn eller Klyne, datter af Ribeborgeren Søren Klyn. Slægten SVANE ...en del af Danmarks Historie
NAMR Stake
NOTP Det nævnes i adskellige kilder at dette ægtepar var af svenske adelsslægter(stake/Burre) og pga af politiske stridigheder flygtede fra Sverige omk. 1505 og slog sig ned i Thy. Måske er Stake af holstensk adeslægt.

  Noted events in [his/her] life were:

• Beskæftigelse: Selv ejer bonde.

Jacob blev gift med Maria Burre, datter af Jens Burre og Ukendt. (Maria Burre blev født omkring 1485 i Vejerslev By /Sogn Morsø Sønder H Thisted og døde omkring 1557 i Ribe Købstad Ribe Herred Ribe Amt..)